Salme 31 hører til den mest udbredte salmetype, nemlig klage- eller bønssalmen. I dem siger salmisten tingene lige ud til Gud. Det kan virke mærkeligt, at salmisten hævder sin egen uskyld eller ønsker, at Gud straffer hans fjender. Men vi må forstå det sådan, at selvom vi har en syndig natur, skal vi ikke påtage os andre menneskers skyld (vi er ikke skyldige i alt), og selvom Jesus har lært os at elske vores fjender, betyder det ikke at Gud ser med milde øjne på deres fjendskab. Bønnen om hævn er en bøn om retfærdighed. Denne salme beskriver flere sider af Davids nød og slutter som mange andre klagesalmer af med en stærk tillid til, at Gud vil redde/har reddet (v. 20-25).
Spørgsmål til samtale
- Hvilke former for nød klager David over i denne salme?
- Hvilke ord bliver der brugt om Gud i salmen?
- Del eventuelle erfaringer med at bruge klagesalmer. Hvordan kan de være en hjælp i bønnen?