Man fornemmer tydeligt, at Peters læsere kendte til at lide for deres tro. Peter opfordrer dem tankevækkende til i endnu højere grad at være opsat på at handle godt og rigtigt mod alle. Der må ikke kunne gives en eneste god grund til at forfølge kristne. Hvorfor ikke?
Vi oplever måske ikke forfølgelse, men at blive krævet til regnskab for det vi tror på, v 15. Hvad ligger der i at Hellige Herren Jesus i vores hjerte og gøre det med sagtmodighed og gudsfrygt? Er der måder at forsvare sig på, der dermed er udelukket? Giv eksempler.
Det er svært at finde ud af, hvad Peter præcist mener med v. 19-20, at Jesus i Ånden prædikede for de ånder, der var ulydige i Noas dage. Fik de mulighed for at omvende sig, og i så fald, kunne eller ville de så? Jeg fandt en prædiken af en amerikaner her http://www.fcfonline.org/content/1/sermons/101892m.pdf, som jeg synes behandler spørgsmålet på en god måde. Så læs den og bliv klogere (måske) 
Peter er til gengæld befriende klar omkring, hvad der frelser os: Dåben, fordi den vasker vores synder af, v. 21.
Advarsel: Amerikaneren udlægger teksten fint indtil han kommer til v. 21, som handler dåben. Her går han direkte ind og modsiger den, og siger at dåben ikke frelser. Men det kan han nok ikke gøre for, da han sikkert er baptist.
Til os andre: Lad os glæde os over at vi i dåben kom i kontakt med det vand, der kan frelse, fordi det er forbundet med Guds ord om fred med Gud og evigt liv ved Jesu opstandelse!!
