Dette afsnit kommer med konkrete anvisninger til, hvordan vi som kristne skal leve i verden – med det helt klare formål, at Gud bliver æret og mennesker lærer om Gud igennem det. Forbilledet er Jesus selv, som levede livet efter Guds vilje, v. 22-23.
Spørgsmål:
Hvad beskylder ikke-troende kristne for i dag jf. v. 12. Er det altid med urette? Hvilke “gode gerninger” gør særligt indtryk på mennesker i dag?
Forholdet til myndigheder er en vigtig del af et kristent liv. Har vi som kristne bare styr på det – eller er det nogle gange et område, hvor vi ser igennem fingre med? hvilke konsekvenser kan det få for vores vidnesbyrd?
Se evt. Rom 13,1-7 og Mark 12,13-17 omkring forholdet til øvrigheden.
Hvorfor bruger Peter så meget plads på at beskrive det Jesus har gjort for os, v. 23-25 - når han er ved at fortælle, hvordan vi skal leve?