Der trænger til at komme lidt nyt stof ud her på siden, så jeg lægger de oplæg, som min kone Mette og jeg lavede til ELMs bedeuge ud. Det er oplæg til forskellige Salmer.
Tanken er at vi skal benytte os af den bønnebog, vi har fået af Gud selv. Det har Guds folk Israel og siden den kristne kirke gjort i årtusinder.
På den ene side er salmerne stærkt personlige, og mange vil kunne nikke genkendende til, at de gennem særlige salmer har fået sat ord på egne tanker og følelser over for Gud.
På den anden side kan salmerne virke fremmede. Det er ikke alt, vi finder os selv hjemme i. Det minder os om, at vi er et helt Guds folk, som har en mangfoldighed af bønner til Gud. Nogle af salmerne kan vi måske bede som forbøn for andre, selvom de er skrevet i jeg-form. Salmerne viser, at vi trygt kan komme til Gud med alle ting.
Det er også vigtigt, at vi som kristne forstår salmerne ud fra det billede af Gud, som vi møder i Jesus. Det gælder fx bønner om hævn og straf, som Gud først og fremmest har opfyldt ved at lade Jesus tage straffen for verdens synd.
Salmernes største styrke er, at vi kan bede dem og vide, at det er bønner, som Gud ønsker at høre fra sine børn, for han selv har givet os dem i sit ord.
Salme 81 er en af de salmer, som genopfrisker Israels historie. Det gør salmisten for at minde om Guds godhed og dermed skabe tak til ham (v. 2-4), men også for at advare folket om ikke at glemme Gud (v. 14- 17).
Udfrielsen fra Ægypten (v. 6-8) er det store bevis på Guds kærlighed til folket. På Sinai bjerg fik folket et kald til lydighed (v. 9-11), men igen og igen svigtede de Herren (v. 12-13).
Spørgsmål til samtale:
- Hvad er løftet til den, som følger Guds veje?
- Hvad er i salmen og i det store bibelske perspektiv konsekvensen af at glemme Gud?
- Hvad har du brug for at blive mindet om, for ikke at glemme Gud?
Salme 103 er en lovprisningssalme, som kredser om Guds nådige væsen. Den er en påmindelse om, hvorfor Gud fortjener al ære og pris. Den smukke salme, der beskriver Guds kærlighed og nåde fra flere vinkler, kan være med til at føde den lovsang i hjertet, som Gud ønsker at høre fra os.
Spørgsmål til samtale:
- Hvilket billede får vi af Gud i denne salme?
- Hvad er nåde? Giv eksempler fra salmen
- Hvilke beskrivelser i salmen taler særlig til jer? Hvorfor?
Salme 25 er en bøn om Guds vejledning, og den er derfor oplagt at bruge personligt, når man står over for vanskelige beslutninger. Læg mærke til, hvordan bønnen om vejledning knyttes sammen med syndsbekendelse og ydmyghed.
Spørgsmål til samtale:
- Hvorfor lægger David så meget vægt på ydmyghed og syndsbekendelse i denne salme?
- Hvornår eller i hvilke forhold har du særligt behov for Guds vejledning?
- Hvordan vejleder Gud os? Tænk på konkrete eksempler fra jeres eget liv
- Kan I nikke genkendende til v. 17a, når fremtiden er uvis?
Salme 32 er en af de mest kendte af de syv såkaldte bodssalmer, som sætter ord på syndsbekendelse over for Gud.
Salme 32 er Davids personlige syndsbekendelse, som vi kan gøre til vores. Men det er også et vidnesbyrd om, hvor godt det er at kende en Gud, som ikke tilregner synd. Salmen begynder og slutter med glæde. Syndsbekendelsens mål er glæde og en fri samvittighed.
Spørgsmål til samtale:
- Hvorfor er det lykke at være tilgivet?
- Syndsbekendelse forudsætter syndserkendelse. Hvordan får vi det? Se det evt. i lyset af historien om profeten Natans besøg hos David i 2 Sam 12,1-15
- Hvor meget syndserkendelse er det nødvendigt at have for at blive tilgivet?
Salme 31 hører til den mest udbredte salmetype, nemlig klage- eller bønssalmen. I dem siger salmisten tingene lige ud til Gud. Det kan virke mærkeligt, at salmisten hævder sin egen uskyld eller ønsker, at Gud straffer hans fjender. Men vi må forstå det sådan, at selvom vi har en syndig natur, skal vi ikke påtage os andre menneskers skyld (vi er ikke skyldige i alt), og selvom Jesus har lært os at elske vores fjender, betyder det ikke at Gud ser med milde øjne på deres fjendskab. Bønnen om hævn er en bøn om retfærdighed. Denne salme beskriver flere sider af Davids nød og slutter som mange andre klagesalmer af med en stærk tillid til, at Gud vil redde/har reddet (v. 20-25).
Spørgsmål til samtale
- Hvilke former for nød klager David over i denne salme?
- Hvilke ord bliver der brugt om Gud i salmen?
- Del eventuelle erfaringer med at bruge klagesalmer. Hvordan kan de være en hjælp i bønnen?
Salme 139 er nok en af de mest kendte og elskede salmer. Tillid til Guds omsorg er i centrum. Men salmen har også en stærk tone af Guds hellighed og almagt. Salmens sidste vers rummer en bøn om beskyttelse mod både ydre og indre fjender – at hverken vantro mennesker (v. 19-22) eller Davids eget syndige hjerte (v. 23-24) skal føre David væk fra Gud.
Spørgsmål til samtale:
- Det er umuligt at skjule sig for Gud. Er det en rar eller en ubehagelig tanke?
- Hvordan opleves det at høre Gud sige v. 13-18 om netop dig?
- Hvilke konsekvenser må de vers få for vores syn på andre mennesker?
- Hvad kan vi lære af Davids stærke bøn om at blive bevaret (v. 19-24)?
Salme 72 er en messiansk salme, en tydelig profeti om Messias, der skal komme. Læg mærke til v. 17, der spiller på løftet til Abraham om, at alle folkeslag skal velsignes ved hans afkom (1 Mos 22,18).
Spørgsmål til samtale:
- Find passager i salmen, som viser, at det ikke drejer sig om en almindelig jordisk konge?
- V. 17 er en bøn om, at kongens navn må vokse. Hvad betyder det?
- Salmen understreger Jesu magt (han er konge, v. 2, 8-11) og Jesu hjerte for den hjælpeløse (han er frelser, v. 4, 12-14). Overvej og del med hinanden, hvad det særligt betyder for jer lige nu.
Salme 19 er en såkaldt ”visdomssalme”, der fremhæver Guds ord og er beslægtet med Sl 1 og Sl 119 m.fl. Salmen begynder med en beskrivelse af, hvordan Gud afslører sig i skaberværket (v. 1-7), men det står ikke mål med hans åbenbaring i ordet, som er salmens hovedsag (v. 8-15). Til slut er der en bøn om nåde og hjælp (v. 13-15).
Spørgsmål til samtale:
- Hvad afslører skaberværket om Gud?
- Hvad fortæller det ikke?
- Hvilke egenskaber fremhæver salmen ved Guds ord.
- Hvilken sammenhæng kan der være mellem beskrivelsen af Guds ord og bønnen i de sidste vers?
